Danvægt er 1. marts 2010 flyttet til nyt byggeri.
Da Danvægt i starten af indeværende år flyttede til nybygget domicil var det med forventning om et nyt og styrket firma. Flytningen er nu en realitet og medarbejderne er ikke blevet skuffet ved at virksomheden er blevet samlet og alle arbejder under ét tag.
I mere end 20 år har administrationen haft til huse på Fanøvej og produktion, lager og servicefaciliteter har boet på Navervej - begge adresser i Hinnerup ved Århus. Nu er adressen Navervej 26, Hinnerup
Trods krisetider har ledelsen hos Danvægt hermed investeret i medarbejdernes og firmaets fremtid ved at påpege vigtigheden af at alle arbejder mod fælles mål og ser store fordele i et mere samlet hus ,hvor der er kortere vej fra tanke til handling når medarbejderne bor dør om dør fremfor ”over plænen” .